Værdsættelse

Værdien ”Værdsættelse” på Søndbjerggård

Heri ligger bl.a. selvværd, respekt og lighed. Vi lægger vægt på at alle skal have lige muligheder uanset udfordringer.

Du vil føle dig betydningsfuld når du træder ind på Søndbjerggård – det er kernen i denne værdi.

I vores dagligdag betyder værdien ”Værdsættelse”, at alle er lige – at vi møder mennesker omkring os ”hvor de er” – dette uanfægtet om det er vores elever, vores kollegaer, vores samarbejdspartnere eller andre. For os er værdsættelse måden vi behandler hinanden på – vi forventer noget af hinanden og vi taler eleverne og hinanden op – enhver mulighed vi får for det.

Værdien ”Værdsættelse” betyder også, at vi tilgår verden ressourcefokuseret, anerkendende og rosende – det er ikke det man gør, men den man er. Alle skal føle sig set og hørt – på den måde højner vi fagligheden og kvaliteten i vores tilbud – og dermed eleverne.

Vi gør os umage i vores arbejde – i denne forbindelse gør vi os især umage med at møde eleverne og hinanden med ordentlighed og et positivt fokus – af den simple årsag at vi sætter pris på os selv og menneskene omkring os.

Når du træder ind på Søndbjerggård kan du mærke værdsættelsen ved måden vi taler til og om hinanden. Vi er bramfrie og direkte på en nysgerrig og åben måde. Du vil blive hilst på og kommet i møde på en tryg og behagelig måde.

Vi som medarbejdere på Søndbjerggård viser vores værdsættelse ved at gå til de samme opgaver i hverdagen – dog bidrager vi forskelligt. Vi værdsætter vores forskellighed, vores forskellige kompetencer og vi værdsætter at vi altid mødes i ét fællesskab – Søndbjerggårds fællesskab. Vi har lyst til at være sammen med eleverne og hinanden – og vi værdsætter tid med hinanden højt.

Vi værdsætter at tale højt om vores elever og hinanden – vi er stolte. På den måde er vi fælles om at løfte eleverne og hinanden – vi bidrager positivt til det miljø vi er en del af.

Vil du vide mere?

Værdsættelse
Udfyld nedenstående formular og tryk send, så vender vi hurtigst muligt tilbage på din henvendelse.