Botilbuddet

Elever kan bo på Søndbjerggård jf. servicelovens § 52a eller § 66, stk. 1, nr. 6 for unge under 18 år og servicelovens § 107 for unge over 18 år. Der er mulighed for at overgå i forløb jf. serviceloven §§ 103 eller 104 – eller forløb jf. LAB når man er færdig med sin STU, eller hvis det giver mening for eleven og kommunen på et andet tidspunkt. Hvis du er interesseret i at bo på Søndbjerggård mens du tager din STU eller passer din beskæftigelse, skal du kontakte din kommune eller din UU-vejleder. Hvis du er under 18 år, skal du kontakte Familieafdelingen. Hvis du er over 18 år, skal du kontakte Handicap og Psykiatri afdelingen i din kommune. Der er personale til rådighed på Søndbjerggård hele døgnet. Fra 9.00 til 15.00 passer du din STU/beskæftigelse. Fra 15.30 til kl. 23.00 er der personale til at støtte dig i bo-træning, ADL opgaver, madlavning og socialt samvær. Fra kl. 23.00 til kl. 07.00 er der rådighedsvagt – personalet sover i vagtværelset på Søndbjerggård. Det betyder, at hvis du får brug for personalet om natten, er der en til stede. I STU-tiden er der fast personale tilknyttet linjerne.

Botilbuddet

Vil du vide mere?

Botilbuddet
Udfyld nedenstående formular og tryk send, så vender vi hurtigst muligt tilbage på din henvendelse.