De gode historier 

Fra værelset til kørselskoordinator

Ung mand på 19 år bevilges botilbud og STU på Søndbjerggård. På bevillingstidspunktet ved vi ikke med sikkerhed hvad den unge mands udfordringer er, vi ved blot at han ikke kan motiveres til noget derhjemme og laver ikke rigtig noget. Den unge mand er landmandssøn – den ældste ud af 5 søskende, og er vokset op med en forventning om at man knokler, at man tager sig sammen og at man yder for at nyde.

De første 18 måneder går det nogenlunde for den unge mand på Søndbjerggård. Han kan være svær at motivere til at stå op om morgenen og at deltage i skemaet – noget deltager han i, mange aktiviteter deltager han ikke i. Dog er han hurtig til at finde nye venner og er vellidt i elevflokken – han er en rolig og hyggelig ung mand.

18 måneder inde i sit ophold på Søndbjerggård begynder han at åbne mere op og fortælle personalet mere og mere. Han er påvirket af, at hans jævnaldrende venner og yngre søskende er nået længere end ham – især i forhold til uddannelse og arbejde – dette rammer ham hårdt. Den unge mand presses også hjemmefra. Meldingen fra hjemmet er, at man håber den unge mand kan forlænges på Søndbjerggård for ellers ”går det hele op i hat og briller.” Adspurgt fortæller hjemmet at ”hat og briller” betyder at være arbejdsløs og ligge på sofaen.

Den unge mand fortæller desuden at han har mistet sin bedste ven i en trafikulykke ca. 3 år tidligere, hvilket han aldrig har talt med nogen om – man piber jo ikke. Han får samtaler ved Søndbjerggårds læge/terapeut der hurtigt melder tilbage, at det er næsten umuligt for den unge mand at fortælle om hvad der er sket, da han ikke har sproget – eller lært sproget til at tale om følelser og hvordan han har det. Dog lykkes det også at rykke ham her.

Han sover dårligt om natten, der er mange tanker og vi finder ud af han ryger en del hash som selvmedicinering, hvilket ikke gør det lettere at komme op om morgen.

Den unge mand er på STU og der er tale om praktik – han aner ikke hvad han vil. Søndbjerggårds forslag er at prøve at blive taxachauffør, fordi han godt kan lide at køre bil og være vågen om natten. Det vil han gerne prøve. På den måde fandt han motivation til at tage taxakort på UCH – 5 uger med undervisning fra 8 til 15 – det gennemfører han uden fravær og tager i øvrigt en ekstra uge med handicapkørsel – bare fordi.

Det udløser ordinært arbejde hos en taxa vognmand i Struer og han ender med at få en lejlighed – også i Struer og dette vel at mærke uden støtte. De bor to kammerater sammen fra Søndbjerggård og deler en lejlighed.

Den unge mand arbejder som taxachauffør, men bliver hurtig forfremmet til kørselsleder (den der tager telefonen og sender de andre taxaer rundt).

I dag er han ansat som kørselskoordinator i en større transport virksomhed – han koordinerer og planlægger hvornår et tog skal på værksted, vaskes, repareres eller andet. Desuden dirigerer han nye tog derhen hvor der er brug for dem – både ved planlagte og akutte hændelser.

Den unge mand bor forsat i Struer i egen lejlighed – han var elev på Søndbjerggård i 4 år frem til august 2015.

Fra massiv skolevægring til fuldt skoleskema

Ung mand fra Struer Kommune, nu 22 år – udredt med autisme og kognitivt lettere udfordret – starter som dagelev på Søndbjerggård på særdeles begrænset tid i sommeren 2020. Han starter 2 timer hver anden uge, hvor han følges med sin kontaktperson.

Den unge mand har lidt af skolevægring siden 12-års alderen. Da han starter på Søndbjerggård er han 19 år – knap 20 og har siddet isoleret på sit værelse plaget af depression og skolevægring siden de 12 år.

Ved opstart laves en overgang fra kontaktperson til Søndbjerggårds forstander, som starter relations-arbejdet der. Frem til marts 2021 var det kun forstanderen, den unge mand og kontaktpersonen der tilbragte 2 timer sammen hver anden uge – fx ved at tale om politik, fodbold eller spille pool – relationen til forstanderen var relativ hurtig stærk, men motivationen for mere tid på Søndbjerggård var svær at finde. Vi forsøger med 2 timer en dag om ugen fra marts 2021 – og det viser sig, at fungere okay.

I forbindelse med at kontaktpersonens fravær, besøger forstanderen den unge mand derhjemme. Første gang uden kontaktperson. I kontaktpersonens senere fravær lykkes det forstanderen at hente den unge mand hver uge og tage ham med på Søndbjerggård. Her begynder de også at bruge lidt tid på at gå rundt og se hvad de andre elever laver og møde dem og personalet.

Stille og roligt lærer den unge mand de andre at kende.

Efter ca. 12 måneder med ovenstående sker der pludselig noget. Den unge mand spørger mere og mere ind til hverdagen på Søndbjerggård – han bliver mere og mere interesseret i de andre elever, hvorfor de er på Søndbjerggård og bliver nysgerrig på hvad eleverne laver de enkelte dage, både i og efter skoletid. Han bliver også mere nysgerrig på personalet og i efteråret 2021 starter der en ny dag-elev, som denne unge mand finder et fælles tredje med – nemlig pool og bål.

I marts og april 2022 stiger han stille og roligt i tid på Søndbjerggård. Han begynder at have 2 dage i ugen, så 3 – så mere tid på de enkelte dage og inden april 2022 er overstået, kommer den unge mand hver dag fra 9.30 til 15.00. Han starter sit STU forløb op i denne periode.

Efter sommerferien 2022 starter den unge mand stille og roligt med at møde kl. 8.15, da det går bedre op med logistikken.

Han er kontinuerligt blevet lettere at motivere til forandring – eller ændringer i skemaet, lettere at få i tale omkring andre emner end hvad han lige interesserer sig for og han har kontinuerligt udviklet sig i forhold til deltagelse i aktiviteter på skolen. Han er nysgerrig på nye ting, han interesserer sig for andre, han er stort set altid i godt humør og han har fundet gejsten igen.

Han siger gerne – ”det dur jo ikke man er for meget alene.” 🙂

Efter 7 år med skolevægring og depression fandt han gejsten igen – modet til at møde nye mennesker – generelt at være en del af noget. Tålmodighed, sammenhold og fællesskab har bl.a. været nøglen i dette tilfælde.