De gode historier 

Fra værelset til kørselskoordinator

Ung mand på 19 år bevilges botilbud og STU på Søndbjerggård. På bevillingstidspunktet ved vi ikke med sikkerhed hvad den unge mands udfordringer er, vi ved blot at han ikke kan motiveres til noget derhjemme og laver ikke rigtig noget. Den unge mand er landmandssøn – den ældste ud af 5 søskende, og er vokset op med en forventning om at man knokler, at man tager sig sammen og at man yder for at nyde.

De første 18 måneder går det nogenlunde for den unge mand på Søndbjerggård. Han kan være svær at motivere til at stå op om morgenen og at deltage i skemaet – noget deltager han i, mange aktiviteter deltager han ikke i. Dog er han hurtig til at finde nye venner og er vellidt i elevflokken – han er en rolig og hyggelig ung mand.

18 måneder inde i sit ophold på Søndbjerggård begynder han at åbne mere op og fortælle personalet mere og mere. Han er påvirket af, at hans jævnaldrende venner og yngre søskende er nået længere end ham – især i forhold til uddannelse og arbejde – dette rammer ham hårdt. Den unge mand presses også hjemmefra. Meldingen fra hjemmet er, at man håber den unge mand kan forlænges på Søndbjerggård for ellers ”går det hele op i hat og briller.” Adspurgt fortæller hjemmet at ”hat og briller” betyder at være arbejdsløs og ligge på sofaen.

Den unge mand fortæller desuden at han har mistet sin bedste ven i en trafikulykke ca. 3 år tidligere, hvilket han aldrig har talt med nogen om – man piber jo ikke. Han får samtaler ved Søndbjerggårds læge/terapeut der hurtigt melder tilbage, at det er næsten umuligt for den unge mand at fortælle om hvad der er sket, da han ikke har sproget – eller lært sproget til at tale om følelser og hvordan han har det. Dog lykkes det også at rykke ham her.

Han sover dårligt om natten, der er mange tanker og vi finder ud af han ryger en del hash som selvmedicinering, hvilket ikke gør det lettere at komme op om morgen.

Den unge mand er på STU og der er tale om praktik – han aner ikke hvad han vil. Søndbjerggårds forslag er at prøve at blive taxachauffør, fordi han godt kan lide at køre bil og være vågen om natten. Det vil han gerne prøve. På den måde fandt han motivation til at tage taxakort på UCH – 5 uger med undervisning fra 8 til 15 – det gennemfører han uden fravær og tager i øvrigt en ekstra uge med handicapkørsel – bare fordi.

Det udløser ordinært arbejde hos en taxa vognmand i Struer og han ender med at få en lejlighed – også i Struer og dette vel at mærke uden støtte. De bor to kammerater sammen fra Søndbjerggård og deler en lejlighed.

Den unge mand arbejder som taxachauffør, men bliver hurtig forfremmet til kørselsleder (den der tager telefonen og sender de andre taxaer rundt).

I dag er han ansat som kørselskoordinator i en større transport virksomhed – han koordinerer og planlægger hvornår et tog skal på værksted, vaskes, repareres eller andet. Desuden dirigerer han nye tog derhen hvor der er brug for dem – både ved planlagte og akutte hændelser.

Den unge mand bor forsat i Struer i egen lejlighed – han var elev på Søndbjerggård i 4 år frem til august 2015.