Metoder


Metoder

Søndbjerggård er et socialpædagogisk opholdssted. Vi tror på højskoletanken, og driver opholdsstedet så højskoleagtigt som muligt. Vi ved at eleverne på Søndbjerggård ikke kun er på højskole, men er her fordi de har brug for socialpædagogisk støtte

Fra skolens start har det været højskoletanken, der har været det bærende i skolens idegrundlag. Dette indebærer, at vi forsøger at holde skole på en sådan måde, at elevernes selvværd og selvforståelse styrkes, og at de får mod til at leve livet. Eller sagt med Grundtvigs ord:

Vi skal oplive og oplyse.

Disse to centrale begreber er fortsat de bærende elementer i Søndbjerggårds idegrundlag.

På Ungdomshøjskolen Søndbjerggård lægges hovedvægten på det “at oplive”.

De fleste af eleverne kommer med mange nederlag i bagagen og med en både fysisk og psykisk knuget erfaringsverden.

Gennem samværet med andre unge, med en tæt kontakt til stedets lærere, gennem gode oplevelser i det daglige virke på skolen, i undervisning, på ture og rejser kan det konstateres, at de unge udvikler sig positivt. De ranker ryggen, der kommer liv i øjnene, de ser sig selv som et værdifuldt og uundværligt led i gruppen, og de oplever samværets store betydning.

Samtidig med at kalde sig en ungdomshøjskole er realiteterne også, at eleverne kommer på Søndbjerggård, fordi de har psykiske vanskeligheder, der gennem mange år har vanskeliggjort deres udvikling og tilværelse.

At oplive er ungdomshøjskolens forudsætning for at kunne oplyse. Oplysningen foregår gennem den undervisning, der dagligt foregår på Ungdomshøjskolen. Undervisning kan foregå i små grupper, eller for den sags skyld også individuelt.

En stor del af de unge har en lang række af hospitals- og institutionsophold bag sig. Derfor er det vigtigt at huske på, at de unge ikke er patienter eller klienter, men højskoleelever, med alt hvad dette indebærer.

Søndbjerggård er en højskole, og som udgangspunkt bor eleverne på skolen. Der er enkelte dagelever der tager bus til skolen hver dag og bliver kørt til Struer efter skoletid.

De fleste elever bor på deres eget værelse på elevgangen. Værelserne er møbleret og har egen internetadgang. 3-4 elever deler toilet og bad.

I tilknytning til skolen findes et par udslusningsboliger. Et par lejligheder på skolen og et lille hus for enden af haven. Her er mulighed for mere selvstændig botræning, når man er klar til det. Alle elever får tildelt en vaskedag, vasker selv sit tøj, og har ansvaret for rengøring af eget værelse.

Eleverne, der bor på skolen, spiser alle måltider på skolen, mens dem der bor i udslusning selv har ansvaret for nogle af måltiderne.

På en højskole er fællesskabet en vigtig del, derfor hjælpes alle elever med at gøre skolen rent og andre praktiske opgaver. Fordelen ved et fællesskab er, at hvis vi alle gør en lille del, gør vi sammen en stor del.

Fællesskabet er det bærende element, i mange af de ting der foregår på skolen. Vi spiser sammen, har morgensamlinger, rejser sammen og meget mere. Sammen er vi stærkere og det er en fantastisk ting, at opleve sig selv som en vigtig del af et fællesskab. De fleste elever på Søndbjerggård har tidligere oplevet, ikke at være en del af et fællesskab og profiterer derfor virkelig meget af højskoleopholdet. Alle elever på Søndbjerggård har særlige behov og vi tager så mange individuelle hensyn som muligt, for at få den enkelte med i fællesskabet.

Pædagogik

For i størst mulig omfang at kunne tilgodese den enkelte elevs behov for individuel kontakt og samtidig sikre, at eleven også udfordres i fællesskabets muligheder anvendes en række forskellige metoder. Udgangspunktet er først og fremmest at få skabt et tillidsforhold til den enkelte elev, hvilket ofte sker i forbindelse med de mangeartede aktiviteter, der foregår i dagligdagen. At være opmærksom, lyttende og engageret i disse situationer er afgørende for, om eleven føler sig anerkendt, selvom man ikke er enig i udtalelserne. KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende, pædagogik) er væsentlig del af den daglige tilgang til eleverne.

Kunsten for medarbejderne er, at kunne udfordre den enkelte elev både emotionelt, socialt og kundskabsmæssigt og samtidig være opmærksom på, at grænsen for den enkeltes ydeevne ikke overskrides. Man går på en knivsæg mellem motivation / udfordringer og demotivation / tilbagetrækning eller opgivenhed. At holde sig indenfor den enkelte elevs nærmeste udviklingszone er en daglig pædagogiske udfordring.